Anyways, det var virkelig godt og nærmest allerede væk igen da det faldt i god smag hos hele min familie! De var overraskede over hvor meget det egentlig mætter i forhold til deres brød herovre!
Derudover har jeg været til halloween-party sammen med min udvekslingsgruppe, hvilket var en virkelig hyggelig aften med alt alt for meget mad. Fik det helt dårligt. Der var to piger fra Norge som jeg ikke havde mødt før, men ellers var det bare rart at se dem alle igen!
Jeg har nu bestilt tur til Hawaii fra d. 2-9 februar, så det glæder jeg mig bare PSYKO meget til. Det bliver så fedt. En af de norske piger i min gruppe skal også med på den tur - det er dejligt at vide der er en man kender bare lidt ;-)
Sidste fredag var sidste dag i dette kvartal, så vi har fået vores karakterer i alle fag og GPA, altså gennemsnit. (Tillader mig at prale......) Jeg har fået A i alle mine fag hvilket betyder at jeg har fået "A honor roll" fordi det er en ære at have opnået det, så mit navn kommer i avisen. Derudover er mit gennemsnit 4.0 hvilket er det højeste man kan få, så jeg er ovenud tilfreds :-)
Jeg har undersøgt om jeg kunne få lov til at tage college-klasser næste semester, men det måtte jeg ikke, da det er noget skolen betaler for, så i og med at de ikke modtager penge for at have mig på skolen, vil de ikke gøre det, desværre.
På mandag er det min fødselsdag hvor jeg endelig endelig bliver 18! Det bliver lidt underligt at fejre det herovre, da det jo slet ikke er på samme måde som derhjemme - det skal nok bliver rigtig godt alligevel! :-) Jeg har modtaget gaver og breve hjemmefra så jeg glæder mig efterhånden lidt!
Dette indlæg blev en lidt blandet landhandel, men jeg synes lige i skulle have det sidste nye inden det næste indlæg bliver om Chicago-turen :)
Øverst: Alle udvekslingsstudenterne
Venstre: De to nordmænd - hende til højre er hende som også skal til Hawaii!