Den sidste tid i billeder

Tilbageblik

Hej allesammen.

Ja, så må jeg erkende at der gik ufattelig lang tid før jeg fik taget mig sammen til dette indlæg. Jeg føler at jeg er nødt til at afslutte denne blog på en ordentlig måde. Jeg er glad for at jeg har ladet jer følge med - nu kan jeg også selv bruge det lidt som en dagbog og kigge tilbage på året der er gået.

Nu er jeg jo så kommet hjem til Danmark igen. Det er ikke let.
Da jeg skulle sige farvel til min værtsfamilie, venner og bekendte i USA var det den underligste følelse jeg nogensinde har haft. Faktisk følte jeg slet ingenting. Der var mange der græd - jeg kunne bare slet ikke. Nogle af dem spurgte om jeg ikke var ked af det, og måtte fortælle dem, at selvfølgelig var jeg det - det kunne bare slet ikke gå op for mig at jeg skulle forlade dem.
I forbindelse med graduation, som jeg nok lige skal lægge nogle billeder op af, holdte Zane og jeg en fest hvor der kom rigtig mange mennesker. Det blev holdt få dage før jeg skulle rejse hjem, så det var også lidt en slags afslutningsfest for mig. På dagen hvor jeg skulle rejse hjem inviterede vi alle der havde tid over for at sige farvel lige inden vi skulle køre. Der kom en hel masse forbi, og så kørte jeg ellers med hele min værtsfamilie mod lufthavnen. Der blev ikke sagt meget i bilen. Jeg var næsten den eneste der sagde noget - jeg prøvede lidt at holde en god stemning. Det var svært. På vejen derned holdt vi ind for at spise på Hickory Park hvor vi havde spist dengang i August hvor de samlede mig op i lufthavnen. Ikke et ord blev sagt da vi spiste. Det hele var så sørgeligt. Jeg tror ikke vi havde lyst til at se det i øjnene.
Men vi ankom til lufthavnen og vi kunne egentlig ikke være meget sammen inden der ikke var adgang for dem længere. Da jeg begyndte at sige farvel til dem græd jeg og da jeg vendte mig og gik, brød jeg fuldstændig sammen. Jeg hylede som om nogen var gået bort. Det føltes sådan! Og det var den længste flyvetur hjem nogensinde. Jeg har aldrig grædt så meget i mit liv. Personalet og alle mulige fremmede mennesker kom hen til mig og spurgte om jeg var okay.

Da jeg endelig ankom til København var det en lettelse at se min familie som ventede på mig med flag og skilt. Det var så dejligt at se dem igen og for et øjeblik glemme hvor meget jeg gerne ville tilbage.

Der er gået en måned siden jeg kom hjem. Jeg har haft rigtig travlt med at se familie og venner, og da jeg også har fået job og arbejder stort set hver dag, er der nok at se til. Alligevel savner jeg Iowa helt forfærdelig meget. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dem allesammen. Jeg har svært ved at vænne mig til at være hjemme og har brug for at der sker noget hele tiden. Jeg har det godt herhjemme, men jeg har et stort tomrum indeni. En del af mig vil altid tilhøre Iowa og der er ingen tvivl om at jeg vender tilbage mange mange gange i fremtiden.

Jeg har haft et helt fantastisk udvekslingsår. Jeg har mødt så mange mennesker som har gjort utrolig stort indtryk på mig. Jeg er dem dybt taknemmelige for det de har givet mig dette år. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage - men minderne er guld værd!

16 dage tilbage

Søndag var det jo Mors Dag, så vi var samlet med Chris' familie til frokost. Hyggelig dag - det resulterer altid i alt for meget mad - men det skal jo til!

16 dage, det er alt jeg har tilbage. Der skal ske en hel masse!
I morgen skal jeg til min sidste teori-time og onsdag morgen skal jeg til køreprøve - så forhåbentlig er jeg færdig med mit kørekort der!
Onsdag morgen har vi senior breakfast, hvor vi skal over på skolen og spise morgenmad sammen. Så tager vores viceinspektør mig, Kat og Niklas ud at spise frokost midt i skoletiden den dag også! Om eftermiddagen skal jeg have taget billeder i min cap og gown - altså mit graduation outfit. Om aftenen er der awards night, hvor alle seniors skal over på skolen, og de som modtager scholarchips får dem overrakt der. Torsdag skal jeg ud at spise med Kat. Fredag skal jeg se en af mine veninder danse til et show, og hele lørdag skal jeg til graduation receptions inden vi på søndag skal til den helt store graduation ceremoni. Travl uge - men det er dejligt!

Det første farvel

Det første farvel blev sagt i går aftes, da jeg var til den sidste komsammen med min gruppe af udvekslingsstudenter. Vi mødtes hos min områderepræsentant, Vonnie, som havde stået for lækkerier! Dengang vi alle var samlet for første gang, fik vi udleveret nogle breve fra dem, som var udvekslingsstudenter før os. Så vi startede med at skrive et brev, som de kommende udvekslingsstudenter får, når de kommer til sommer! Det var faktisk rart at få nogle af mine mange tanker ud, og at kunne give nogle gode råd med på vejen!

Bagefter fik vi alle vores certifikater for året der er gået, plus vi fik en nummerplade her fra Iowa, og vores flag! Vi fik allesammen skrevet en lille hilsen på hinandens flag, og det er bestemt guld at tage med i kufferten hjem! 

Ellers gik snakken bare og vi fik taget afsked med hinanden - eller sagt på gensyn! Vi skal nok mødes igen mange af os :) Alligevel var det virkelig virkelig underligt. Følelsen jeg havde kan ikke rigtig beskrives. De fleste græd, men jeg fældede ikke en tåre. Jeg tror ikke det gik op for mig, at det faktisk er nu. Det virker så surrealistisk og stadig langt væk. Men der er 20 dage. Ikke engang tre uger. Så jeg prøver at suge alt det jeg kan til mig, og nyde den sidste tid så meget som muligt! Det er helt sikker, at d. 29. maj IKKE bliver nem! Men jeg har jo haft det hammer godt! :)

Amerikansk konfirmation

Har i dag været til konfirmation hos min værtsmors nevø, Jacob. Vi har været sammen med deres familie en del gange mens jeg har været her, så kender dem efterhånden godt.
I Danmark er konfirmationsdagen jo noget helt vildt stort. Det er noget der bliver arbejdet på mange måneder i forvejen, og der lægges en del penge i det også! Sådan er det langt fra herovre!
Selve kirkeceremonien kan man nok godt sammenligne lidt, da man skal bekræfte sin tro osv. Der var kun 5 der blev konfirmeret i dag, hvoraf to af dem faktisk også blev døbt. Bagefter tog vi hjem til der hvor de bor, hvor vi fik et lækkert måltid mad, men ikke med stor opdækning eller noget. Det var kun lige de allernærmeste der kom derhjem, hvilket var rigtig hyggeligt!

24 dage tilbage, det er alt..

PROM!

Langt om længe blev det d. 27. april og tid til PROM!
Vi havde en helt fantastisk dag, aften og nat! SÅ god en oplevelse! Og vi havde bare helt perfekt vejr. Solskin og et par og 20 grader. SÅ heldigt!

Hunters mor, Shelley, tog mig med til en salon omkring middagstid, hvor jeg fik sat hår og lagt make-up. Det var den samme som gjorde det dengang til winter formal, så jeg havde tillid til, at hun ville gøre et godt stykke arbejde - og det gjorde hun bestemt! Diademet som jeg havde i håret er faktisk det, som Shelley havde i håret da hun blev gift :)

Bagefter tog jeg hjem og gjorde mig færdig og fik klædt om, inden Hunter kom og hentede mig i deres Hummer. Kæmpestor lækker bil som jeg nærmest skulle have hjælp til at komme ind i! Vi tog hjem til Hunter, hvor vi var 7 par der tog billeder. Masser af billeder!
Vi kørte hen på skolen hvor der var prom walk. Vi gik med vores date gennem gymnastiksalen hvor tilskuerrækkerne var fyldte, så forældre og andre kunne tage billeder :)
Derefter tog vores gruppe ud at spise. Det var en gammel garage, som er blevet rigtig moderniseret og gjort i stand. Kæmpestort og den lå ved en flot sø! Så vi spiste lækker mad og forsøgte ikke at spilde på vores fine tøj - hvilket var en udfordring. Jeg ved ikke hvorfor, men det er pludselig en udfordring når man under inden omstændigheder må spilde! :)

Senere på aftenen tog vi hen på skolen hvor der var prom fest. Folk dansede, dansede, dansede, og det var hammer varmt i al vores tøj, men det gik! Omkring midnat skiftede vi tøj, til sweatpants og t-shirts (det er jo Amerikanere vi snakker om...) og så var der after-prom. Der var en masse forskellige lege og konkurrencer og til sidst fik vi også serveret morgenmad med vafler, æg og bacon, inden det var tid til at tage hjem!

Alt i alt var det bare en virkelig god dag. Virkelig. Det er enhver piges drøm at opleve sådan en dag, hvor alt er perfekt ned til mindste detalje :) Da jeg fortalte mor derhjemme om det, sagde hun, at det jo nærmest var et helt bryllup, bare i pink! :) Og det var da lige før! ;)

Det kunne i hvert fald ikke have været meget bedre!

... og væk var dén måned!

Ja, for første gang må jeg indrømme at jeg har været sløv til at update her på bloggen, men der har simpelthen været så meget jeg har skulle se til. Så der måtte prioriteres - og bedre sent end aldrig, ikke? ;)

Siden sidst har det jo været påske, som ikke er det helt store, og så lidt alligevel. Vi havde familiebesøg til påskefrokost og vi fik også malet påskeæg osv. Så lidt tradition var der da over det! Her i byen havde de i kirken gemt påskeæg som børnene kunne komme og finde. Min værtssøster Kelsey hjalp og var påskeharen, så det er hende jeg står sammen med på billedet nedenunder (skræmmende påskehare efter min mening!) :)
Jeg plejer jo at lave lidt dansk mad af en slags når der er familiebesøg, men vidste ikke rigtig hvad jeg skulle lave denne gang. Siden jeg ikke havde fået bagt fastelavnsboller i februar, blev det dét - og det faldt i rigtig god smag!

Som nogen af jer nok godt ved, besluttede jeg mig for at tage en uge hjem til Danmark. Jeg mistede min Bedstemor, og det var det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Det tog rigtig hårdt på mig, og jeg kunne ikke se mig selv færdiggøre det herovre, uden at komme hjem og få bearbejdet sorgen sammen med mine nærmeste. Jeg mistede min Farmor i februar, hvilket også var rigtig rigtig hårdt - denne gang blev det bare lige en tand for meget.
Så jeg bestilte flybilletten søndag og tog hjem mandag. Tirsdag landede jeg i Danmark, hvor min mor og bedste veninde, Frederikke, tog imod mig. Det var den underligste følelse. Så urealistisk, og så dejligt! Selvom det var af sørgelige årsager jeg var hjemme, kunne man ikke lade være med at være glad også! Jeg fik set en gruppe af mine tætteste veninder, og ellers brugte jeg tiden sammen med min familie. Skønt! Begravelsen fandt sted fredag og det var så smuk en dag. Der var simpelthen så mange mennesker der mødte op i kirken, og også bagefter til kaffe. Min bedstemor var bestemt en højt elsket kvinde og hun fortjente en så smuk dag. På samme tid var det selvfølgelig rigtig hårdt, men vi var der for hinanden! Søndag rejste jeg så tilbage her til USA, hvor jeg nu kan nyde de sidste 34 dage. Jeg vil aldrig nogensinde fortryde at jeg tog hjem den uge.

Siden sidst har jeg også været til mit første track meet, hvilket var en succes (i forhold til at det var første gang i hvert fald).
Jeg løb i 4x800m løbet hvor vi var 4 piger der hver løb 800 m, som en stafet. Det var os 4 som er på billedet til højre. Josi, Taylor, Sarah og Jeg. Vi fik en 3. plads!
Derudover løb jeg the mile som er halvanden kilometer. Jeg løb den på 5 minutter og 50 sekunder, så det kan jeg kun være tilfreds med! Fik desuden en 2. plads.


Ellers begynder vejret at være med os her i Iowa. Den kommende weekend skal det blive rigtig godt vejr, hvilket ikke kunne være mere perfekt, da vi har PROM! Jeg kan slet ikke vente. Kjolen er på plads, stiletterne og smykkerne er købt, blomster og garter, og så har jeg en håropsætning og make-up tid på lørdag! Desuden også en lækker date! Lørdagen bliver travl med at få gjort mig klar, derefter tage billeder. Så skal vi over på skolen for at gå i gymnastiksalen for forældre og andre, så de kan se vores fine tøj :) Derefter tager vi ud at spise og så er der fest på skolen som varer indtil klokken 3 om natten. Kæmpe højdepunkt på dette skoleår - kæmpe oplevelse! :)

Ellers går vi bare og forbereder os lidt til graduation som også er rimelig snart. Og ja, så vender jeg jo snart snuden hjemad efter det!

Jeg håber i har det godt - vi ses jo snart igen!

Photoshoot

Roadtrip til Vestkysten

I sidste uge holdte vi en tiltrængt spring break fra skolen, hvor min værtsfamilie og jeg tog på roadtrip! 

Første stop var Las Vegas, Nevada. Det vil sige 28 timer i streg. Av min bagdel. Vi var ved godt mod langt det meste af vejen, men det var da bestemt rart at ankomme til hotellet! 

I Las Vegas boede vi på The Las Vegas Strip som man kan kalde "hovedgaden" i byen - det er der det sker! Vi fik shoppet en lille smule og ellers bare set byen. Der er nok at se på! En af aftenerne var vi inde og se et Cirque Du Soleil show - den som kaldes "Mystere". Det var vildt godt!
Jeg prøvede også noget der hedder Sky Jump fra the Stratosphere. Det er hvor man springer ud fra 108. etage. SINDSSYG FEDT. Det kan bestemt anbefales. Jeg sprang om aftenen så udsigten deroppe fra var fantastisk :)

Efter et par dage kørte vi yderligere 5 timer for derefter at ankomme til San Diego, Californien. 5 timer var piece of cake i forhold til alle de timer vi havde lagt bag os! 

Vi boede på et lækkert hotel med opvarmet pool og det hele. I San Diego brugte vi en dag i Sea World. Vi havde heldigvis rigtig godt vejr, og de forskellige shows med delfiner, hvaler osv. var fascinerende. Jeg ville egentlig gerne have svømmet med delfinerne, men der var for lang en venteliste, desværre.
En af aftenerne var vi til noget der hedder Medieval Times. Det er hvor man sidder rundt om en stor manege. I manegen er der riddere der kæmper mod hinanden og skal dyste i forskellige ting. Alle tilskuere bliver tildelt en ridder som man er på hold med, og som man så hepper på. Imens fik vi serveret lækker mad, som man skulle spise med fingrene, fordi det var sådan man gjorde dengang! Det lyder mega nørdet, men alle gik så meget op i det, at det var hammer sjovt! 

Vi var også ude at surfe og nød vejret og byen! 

Vi kørte 33 timer hjem igen og jeg har aldrig nogensinde sat så meget pris på min seng som jeg gjorde den aften. Der er ingen tvivl om at vi havde en helt fantastisk tur!

Herhjemme er skolen så begyndt, men vi fik tidligt fri i dag og skal møde senere i morgen fordi der er snestorm. Jeg klager ikke. Det er svært at komme igang igen efter sådan en pause :)

Jeg tog en test og har nu fået mit køre permit som tillader mig at køre med en på over 21 i bilen. Om godt en måneds tid skulle jeg gerne være færdig og få mit kørekort! :)

Reppin ma boy!

Kom ikke og sig der ikke bliver støttet op om vores spillere til State!
I morgen når det gælder anden runde vil jeg i hvert fald repræsentere Hunter med denne T-shirt som jeg har arbejdet på i aften :) GO WARHAWKS!