fredag den 14. september 2012

1 down, 9 to go


Jeg har nu været i USA i 1 måned og for dælen hvor er der sket meget! Jeg kan nærmest ikke holde styr på alt det der sker omkring mig, men jeg nyder virkelig at være her!
Siden sidst  har vi set Amana Colonies hvilket er en slags "Amish-by" hvor de sælger alt muligt. Vi var der sammen med Kath og hendes familie - det var en virkelig hyggelig dag, men desværre så vi ikke rigtig nogle "ægte" amishfolk.
Vi har også været til et fair, hvor der var alle mulige ting, dyr og forlystelser. En rigtig hyggelig dag med mine værtsforældre og Alyssa! Jeg blev præsenteret for funnel-cake, hvilket er VIRKELIG lækkert. OG vi spillede bingo hvor både min værtsfar og jeg vandt ;-)
Sidste weekend (eller forrige weekend, I have no idea) tog Alyssa og jeg til Mall of America som er i nabostaten, Minnesota. Det er vidst det største mall i Amerika så ja, PÆNT stort! Man brugte nærmest det meste af tiden på at finde ud af hvor man var :-) Jeg fik købt en homecoming kjole og stilletter dertil, som jeg skal bruge denne weekend. Der er homecoming dance imorgen aften og hele næste uge er det homecoming-week. Der er et tema for hver dag, så alle klæder sig ud og skolen er pyntet. Om fredagen er der homecoming-game, hvor football-holdet skal spille mod en anden skole. Imorgen aften skal jeg mødes med Ahna, Mickee og Chey hjemme hos Ahna hvor vi skal gøre os klar, få taget billeder og så skal vi ud at spise inden homecoming-dance! Jeg glæder mig :-)

Ellers flyver tiden bare med skole, cross-country osv. Jeg får A i alle mine fag (så det ville jeg lige prale med) og mine meets i cross-country går også godt, selvom det er virkelig virkelig hårdt og jeg er ved at omkomme hver gang :-) Mr. Twedt er vores coach og det er en underdrivelse at sige at han går all-in. Han siger en masse kloge ord og forstår at presse os tilpas meget. Han pointerede at man aldrig skulle være bange for at komme ud hvor man ikke før havde været, om det så betød at man kastede op eller begyndte at græde, så var det ikke verdens undergang - så havde man lært af det. Selv er jeg både ved at kaste op OG græde hver gang for det er virkelig hårdt :-D Men hvad dælen, man kan mærke man er i live!

Forresten har jeg (næsten) bestemt mig for at tage til Chicago med en flok udvekslingsstudenter d. 1.-4. november. En forlænget weekend hvor vi skal se byen, shoppe osv. Og så når jeg lige at komme hjem til min fødselsdag d. 5. november. Det var egentlig først grunden til at jeg ikke var sikker - fordi jeg troede det også var den dag. Men det bliver fedt i hvert fald!

Jeg håber alt går som det skal derhjemme - jeg nyder det stadig mere og mere!
P.S. Jeg tror snart jeg ved mere om USA end jeg ved om Danmark, for jeg er nødt til at nørde blandt andet U.S. History for ikke at dumpe mine tests! Vi har virkelig tit tests i alle fag og vi skal aflevere alt det vi laver i timerne + lektier, og det gælder om at have ALT rigtigt for selv det mindste kan trække ens karakter ned :-)

OG... Alyssa og jeg har startet en onsdagstradition bestående af chocolate drop cookies. Hvis jeg kun måtte spise én slags mad resten af mit liv skulle det være det. NAM! Vi var enige om at man havde brug for noget midt på ugen til at hjælpe én igennem resten af den, så det har hjulpet os de sidste tre uger ;-) Generelt spiser jeg ret usundt, men i og med at jeg har to timers træning hver dag, så går det!

Hejhej så længe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar