tirsdag den 14. august 2012

Jeg er i USA!

JEG ER I USA!
Hvor er det bare den mærkeligste følelse i verden :-)
Jeg sidder netop i en kæmpe king-bed i vores store hus på Staten Island - men jeg har haft en hård dag inden vi er nået hertil!

Mine forældre og jeg tog til lufthavnen og skulle mødes med de andre som jeg skulle rejse med klokken 08.00. Vi var 5 som skulle følges, og så var der en dreng i NYC i forvejen. Det vil sige vi er 6 i alt - tre piger og tre drenge, så det kunne ikke være bedre :-)
Lige pludselig skulle vi sige farvel, og man blev helt sentimental.. Dog gik det slet ikke op for mig at det var på tide, så jeg var ikke alvorligt ramt. Jeg glædede mig jo helt vildt!
Vi fløj først fra København til Amsterdam, hvor vi heldigvis kunne sidde sammen. Det var dog en kort tur på kun 1½ time tror jeg. I Amsterdam gik vi direkte til vores andet fly, som skulle flyve os direkte til Newark. Der var lidt problemer med vores boardingpasses fordi vi ikke var i deres system - MEN VI KOM MED I SIDSTE ENDE!
Flyet som vi skulle rejse med i godt 8 timer var virkelig ikke særlig luksuriøst, og egentlig heller ikke voldsomt stort. Oveni er jeg meget flyskræk trods jeg alligevel har prøvet det rigtig mange gange, så det var 8 meeeeget lange timer. Heldigvis kunne tiden gå med at se en masse film og spise noget dejlig amerikansk mad - jeg fik plads ved siden af Magnus som jeg rejser med, så det var hyggeligt.

Derefter troede vi alle at vi ville blive kørt direkte til vores hus på Staten Island........ (eller så godt som) men nej, fra vi ankom i lufthavnen til vi var hjemme gik godt 3 timer! Vi var både med airtrain, subway, tog, færge og bus. Det var virkelig hårdt og jeg er fuldstændig kvæstet. Luisa og Lone som er de voksne i huset fik lavet mad til os, og Laura og jeg fik et varmt karbad, som var vældig tiltrængt! NU står den på sove, sove, sove inden det går løs med sightseeing og shopping i morgen!

Jeg er træt og udmattet men jeg er i NYC, USA og det er en pisse fed følelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar