I skrivende stund sidder jeg i Newark lufthavn. Klokken er 10 am og der
er en time og et kvarter til mit fly letter. Jeg har været oppe siden klokken 5
am da taxien hentede Esben, Emil og jeg kvart over 6. Jeg kan ikke rigtig
beskrive den følelse jeg sidder med lige nu. Det er så fuldstændig
surrealistisk at jeg skal møde min værtsfamilie i dag. JEG GLÆDER MIG HELT
VILDT! Det er denne dag jeg har ventet på i rigtig mange måneder efterhånden.
Sommerfugle i maven, det kan jeg garantere for. Jeg skal mellemlande i Minneapolis i Minnesota inden jeg flyver videre til
Iowas hovedstad, Des Moines. Jeg regner ikke med at lufthavnen er særlig stor,
men jeg glæder mig stadig til jeg er helt fremme. Det der med at flyve er ikke
lige mig!
Nogen gange tager jeg mig selv i at stoppe op og tænke: ”Hvad er det
dog jeg er på vej ud i?!” Da jeg tilmeldte mig dette udvekslingsprogram for
godt et halvt år siden, lå det så langt væk, at jeg ikke tænkte så meget over,
hvad det virkelig indebærer. Når jeg sidder her alene i lufthavnen går det op
for mig, at det virkelig gælder nu. Jeg vil blive udfordret helt vildt –
specielt det næste stykke tid, hvor alt er nyt. Jeg skal bo ved en anden
familie, og så vidt muligt passe ind og få en hverdag til at fungere med dem,
jeg skal starte på en ny skole, hvor jeg er en af de få nye, jeg skal være åben
og nysgerrig, skabe nye kontakter og ikke mindst snakke et andet sprog, hver
eneste dag. Det bliver uden tvivl en udfordring, men en positiv af slagsen. Jeg
glæder mig til det og går ind i det med åbent sind – det har jeg fået at vide
er det bedste J
Derudover skal jeg ikke se mine venner og min familie i 10 måneder… men det undlader jeg helst at tænke på – jeg ser dem jo igen!
Derudover skal jeg ikke se mine venner og min familie i 10 måneder… men det undlader jeg helst at tænke på – jeg ser dem jo igen!
Så fik I lige et lille indblik i hvad det er der fylder mit hoved lige
nu og som har holdt mig vågen de sidste mange aftener J Nu gælder det virkelig.
Fed instilling du har til de eventyr der venter dig lige om hjørnet. Glæder mig til at læse meget mere om dine oplevelser.
SvarSlet